Bliv fadølstekniker hos Svaneke Bryghus på Bornholm - frihed under ansvar og variation i hverdagen

dato

Drømmer du om at arbejde på et bryggeri, hvor hver dag er forskellig, og hvor der i høj grad lægges op til frihed under ansvar? Er du fyldt med god energi, og kan du lide at have et fysisk arbejde i et til tider hektisk miljø? Så er du måske vores nye fadølstekniker.

Som fadølstekniker har du ansvaret for Svaneke Bryghus’ fadølsinstallationer på Bornholm. Din arbejdsdag vil bestå af forbyggende vedligehold og rensning af anlæggene samt sikre korrekte indstillinger på skum/kulsyreniveauet, så Svanekes kunder er tilfredse og slutkunden får en god øl oplevelse. Du vil indgå i en servicevagt, hvor der kan forekomme udkald efter normal arbejdstid. 

Du vil også være ansvarlig for klargøring af anlæg, barer og fadølsudstyr til events dvs. opsætning og nedtagning ved arrangementer som Folkemødet og Etape Bornholm. 

Du vil med reference til vores salgschef være ansvarlig for planlægningen af renseturnus og afhentning af tomme fustager hos de enkelte kunder samt være i tæt dialog om eksekvering af events. 

Du skal kunne holde hovedet koldt og humøret højt, selvom det i højsæsonen kan være hektisk. Du er fleksibel af mindset og giver gerne en hånd med at løse forfaldende arbejde sammen med kollegerne, så Svaneke Bryghus altid fremstår som en professionel partner.

Dine kvalifikationer
Som profil søger vi en person med god ordenssans og en struktureret tilgang til sit arbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt og sætte en ære i at yde den bedste service til vores kunder. Erfaring fra øl/fødevareproduktion er naturligvis et plus, men ikke et krav. Da jobbet er fysisk krævende, vil det være et plus, hvis du er er i god fysisk form.

  • Du har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund
  • Du er stabil, mødesikker og fleksibel
  • Du skal være udadvendt og serviceminded
  • Du er en teamplayer og servicerer med et smil 
  • Kørekørt til personbil (B) - gerne suppleret med trailerkort (B/E)

Arbejdstid og ansættelse
Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag-fredag fra kl. 7.00-15.00 (overarbejde kan forekomme). Stillingen er med ansættelse i periode fra 1. marts til 31. oktober, men for den rette kandidat er der mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Brygger du en ansøgning?
Kontakt evt. vores salgschef Martin Westh-Hansen på mobil 22 24 38 41 for mere information, og send en ansøgning til mh@svanekebryghus.dk senest fredag d. 20. december. Der afholdes løbende samtaler, så tøv ikke med at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SVANEKE BRYGHUS A/S, Svanevang, 3740 Svaneke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155466

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet