Svaneke er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Eftersøgning
Torsdag d. 20 maj kl. 10.43 blev Bornholms Politi oplyst om, at en kutter fra Svaneke var fundet tom ved den polske kyst. Fiskekutteren blev sejlet af en 46-årig mand, der nu er savnet og frygtes omkommet. Familie og pårørende er underrettet.
Færdselsuheld
Torsdag d. 20 maj kl. 12.15 måtte politiet ud til et færdselsuheld i krydset ved Eskesvej i Nyker. En ældre herre skulle dreje til venstre, hvor herren bagved var i gang med en overhaling - her skete så en kollision. Der skete kun skader på køretøjerne.
Hastighed
Torsdag d. 20 maj på Almindingensvej i Østermarie kørte 5 billister for hurtigt i 80 km-zonen, hvor den hurtigste blev målt til 104 km/t.
Senere på dagen på Nyker Hovedgade, kørte en billist 68 km/t i 50 km-zone.