Ny melding fra Bornholms Politi

dato

I weekenden blev vi kontaktet om tre væltede træer i henholdsvis Hasle og Sorthat-Muleby. Vej og Park blev rekvireret.  En 23-årig kvindelig bilist fra Nordbornholm kom lørdag eftermiddag omkring kl. 17.30 kørende ad Stenbakkevej i Østermarie. I forbindelse med at hun passerede en modkørende bilist på en mindre bakke, var den 23-årige bilist nødsaget til at undvige den modkørende part grundet dårligt udsyn. Søndag aften kl. 18.40 kom en 43-årig mandlig bilist fra Rønne kørende ad Haslevej, hvor han skulle foretage et venstresving ad Kulvejen. Den 43-årige fik foretaget venstresvinget i lidt for høj fart, hvilket medførte, at han kørte ud i rabatten og ramte et hegn og noget krat. Der var ingen personskade, men mindre materiel skade på bilen. En 15-årig ung mand blev søndag aften kl. 18.20 standset på Møllebakken i Svaneke, hvor han kom kørende på et motoriseret skateboard. Den 15-årige blev målt til at køre 41 km/t, selvom det maksimalt er tilladt at køre 20 km/t. Det motoriserede skateboard blev derfor beslaglagt.
Kilde: Bornholms Politi