Nyt fra Svaneke i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Svaneke er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Spirituskørsel

Onsdag eftermiddag blev en 64-årig kvinde fra Svaneke bragt til standsning i forbindelse med en rutinemæssig kontrol i Nexø. Kvinden blev alkotestet til at have en promille over det tilladte, så hun måtte en tur på hospitalet for at få taget en blodprøve.

 

Hærværk

Onsdag aften kl. 22.30 fik vi en anmeldelse om, at en person knuste termoruder på Ungehuset på Sveasvej i Rønne med en floorball stav.

Ifølge et vidne beskrives gerningsmanden som en person iført sort tøj.
Personen gik efter gerningen videre ad Sveasvej mod øst og drejede til venstre ad Smålandsvej.

Bornholms Politi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har set manden i det sorte tøj og med en floorball stav i hånden.

Vi kan kontaktes på 114 eller 5690 1448.

 

Færdsel

Torsdag morgen skete der et færdselsuheld i Zahrtmanns Rundel i Rønne, hvor en 53-årig kvinde påkørte en 43-årig mand på motorcykel, da hun var på vej ind i rundkørslen fra Søndre Allé.
Den 43-årige motorcyklist blev kørt i ambulance til hospitalet, da han havde smerter i brystkassen.
Rundkørslen var spærret frem til kl. 05.55.

 

ATK bilen

Onsdag holdt ATK bilen på Åkirkebyvej uden for Rønne. Her blev 2 bilister målt til at køre for stærkt, den højeste hastighed blev målt til 96 km/t.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi