Nyt fra Svaneke i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Svaneke er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel


En 48-årig mandlig cyklist fra Østermarie blev tirsdag kl. 08.55 sigtet for kørsel mod rødt lys ved lyssignalet i Søndergade i Rønne.

Tirsdag kl. 11.20 modtog vi en anmeldelse om et færdselsuheld på Torneværksvej i Rønne. En personbil (sølvgrå Toyota med reg. nr. CH..)
havde foretaget bakningsmanøvre og påkørt en parkeret bil, der holdt i vejsiden over for parkeringspladsen ved tennisbanen. Billisten forlod stedet, og politiet efterlyser derfor vidner til uheldet. 

En 57-årig kvindelig cyklist fra Vestermarie blev tirsdag kl. 21.00 sigtet for kørsel uden lygteføring på Stavdalsvej i Gudhjem.

ATK-vognen stod tirsdag i 2 timer på Åkirkebyvej i Rønne, hvor det er tilladt at køre 80 km/t. En billist blev målt til at køre over hastighedsgrænsen med en måling på 95 km/t, hvilket udløser en bøde.

Maritim indsats


I løbet af tirsdagen blev der foretaget maritim kontrol langs kysterne og i havnene Snogebæk, Nexø, Årsdale og Svaneke. I alt blev 17 fartøjer kontrolleret for sikkerhedsudstyr og certifikater ombord. I alle tilfælde var alt, som det skulle være.

Narko

På baggrund af en efterforskning foretog politiet tirsdag middag en ransagning i Klemensker. Ved ransagningen fandt politiet 302 gram hash og sigtede en 56-årig mand for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

 

Øvrigt


Onsdag kl. 01.15 blev en 36-årig mand fra Rønne sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand på Circle K i Rønne. Der blev blandt andet råbt pansersvin, fuck politiet og givet fuck finger. 





Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi