Svaneke er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En borger ringede mandag eftermiddag og oplyste, at han havde set en motorcykel ligge i grøften på Sandershøjvej i Klemensker. Der var ingen personer i nærheden af motorcyklen. Vagthavende fik telefonisk kontakt til ejeren af motorcyklen, en 53-årig mand. Han fortalte, at han tidligere på eftermiddagen var kørt galt, idet motorcyklen skred ud i en kurve og derefter endte i grøften. Manden var okay og havde allerede kontaktet autohjælp med henblik på at få flyttet motorcyklen.ATK-vognen stod mandag i fire timer på Borrelyngvej i Rutsker, hvor syv trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t. Den højeste hastighed målt på strækningen var 96 km/t.