Svaneke er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Torsdag modtog vi svar på en blodprøve udtaget i forbindelse med en sag om hastighed fra den 3. september. Den 24-årige mandlige fører af bilen havde en promille over to, hvorfor der er tale om vanvidskørsel. Vi har derfor beslaglagt køretøjet med henblik på konfiskation.Torsdag aften væltede et træ ud over kørebanen og ned i taget på en hus på Tuevej i Listed. Der var lettere materielle skader på huset, og Vej og Park blev underrettet med henblik på at fjerne træet. Samme aften blæste glasset i et vindue ud af siloen på Torvegade i Østermarie. Vej og Park blev rekvireret med henblik på afspærring. De oplyste, at der ikke længere var nogen fare, men at de for en sikkerheds skyld opsatte afspærring.