Svaneke Brød leder efter et nyt overhoved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære Bornholmer, tilflytter, eller kommende tilfytter 

Svaneke Brød leder efter et nyt overhoved til at køre vores originale elskede bageri i Svaneke. Charlotte, som har kørt vores bageri med hård hånd i 7 år, er på udkig efter nye udfordringer. Det betyder også, at du er heldig at have den allermest kompetente bager og ledsager til at give dig den bedste start, man kunne tænke sig på din nye position. Under dig vil du have et team af kompetente bagere, som er klar til at støtte og udføre det samarbejde, det kræver for at få hele møllen til at løbe rundt. I København har vi også vores surdejs- kollegaer, som vi har et tæt samarbejde med i forhold til udveksling af faglig viden og erfaringer. Du vil få glæde af at arbejde både med bagværk og brød, da vi i Svaneke Brød ikke har et opdelt brød og sødt team. Dette giver en dejlig variabel arbejdsgang. Det er en forudsætning at du har erfaring som surdejs-bager, pastrychef og daglig ledelse med personale ansvar og omsorg. Du er organiseret og positiv, og kan give og modtage konstruktiv feedback. Du er professionel og opmærksom på alt omkring dig, samtidig med at du kan holde hovedet koldt og have det sjovt, både med kolleger og kunder.

Dit job vil indebære: 

- Ansvar for produktionen i surdejsbageriet. At kvalitetssikre at alt brød og bagværk lever op til den høje standard vi ønsker i Svaneke Brød, se hvor der er brug for forbedringer, “finde fejlen”, guide personalet og bagere i hvordan vi bedst retter op på det. 

- Ansvar for produktudvikling af brød og bagværk, som passer til årstider og højtider. Med sans for hvad der passer ind i vores eksisterende sortiment og ved brug af lokale økologiske producenter. 

- Lave vagtplanlægning. Lytte og kommunikere til resten af personalet, både bagere og butikspersonale. Skabe en god stemning, og sørge for at alle er glade for at gå på arbejde. Samt kunne tage ansvar og beslutninger, til tider i pressede situationer. God musiksmag er et kæmpe plus. 

- Alle former for vareindkøb. Indhente tilbud fra nye leverandører, hvis det bliver nødvendigt. Holde styr på tørlager, kølevare og udarbejdelse af egenkontrol samt B2B kontakt. Sørge for at der bliver overholdt de nødvendige lukke rutiner, både i bageri og butik. At butikken er præsentabel fyldt op med varer til videresalg. Og holde madspild nede på et minimum.

Vi glæder os utrolig meget til at høre fra dig!

Svaneke Brød / bornholm@buchardtthye.dk

(kan du bare halvdelen af hvad Charlotte kan er vi også glade for at høre fra dig)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svaneke Brød, Storegade, 3740 Svaneke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet